Sponsorer

Da vi startede i 2018 havde vi 19 sponsorer, der dækkede arkivets økonomi 1 år frem. Indsamlingen i 2019 gav os til 3 års drift. Efter at vi nu har været ude med raslebøssen i oktober 2022 er arkivets økonomi sikret frem til efteråret 2028, med det nuværende prisniveau. Skulle du have lyst til at donere penge til arkivet er dette stadig muligt. Den nemmeste måde er via MobilePay, hvor man kan overføre pengene til arkivets box98807. Når dette er tastet ind vil MobilePay svare Arkivet for jernbaner, så er du på rette vej. Har du ikke MobilePay kan din donation sendes til 4001 4592931125. Vi foretrækker absolut at få beløbet ind via MobilePay, så pengene ikke bliver rodet ind i privatøkonomien. Det er aldeles frivilligt om man vil donere penge til formålet. Adgangen til arkivet er fortsat gratis.